På Det Blå Gymnasium kan du tage eventkoordinatoruddannelsen både som EUD og EUX forløb. Her på siden får du overblik over, hvordan forløbene hver især er bygget op
Gør karriere inden for event. Med EUD Business kan du også uddanne dig som eventkoordinator. Her vil dine typiske arbejdsopgaver være at planlægge og arrangere events. Det kan fx være hos koncerthuse, turistbureauer eller i andre spændende virksomheder, der har brug for en eventkoordinator til at stå for alle firmaarrangementer m.m.
Du skal være opmærksom på, at der inden for event er meget få elevpladser.
På grundforløb 1 starter du med 14 dage, hvor du får en erhvervsintroduktion til uddannelsen og de uddannelsesretninger, som du kan vælge. Du prøver nogle typiske arbejdsopgaver inden for fagene og arbejder med virkelighedsnære cases fra erhvervslivet.
Sidst på grundforløb 1 vælger du endelig uddannelsesretning. På EUD Business kan der vælges mellem Detail, Handel eller Event.
Herefter starter grundforløb 2.
I løbet af dine grundforløb får du undervisning i nye fag som økonomi, afsætning og it, men også i mere kendte fag som dansk og engelsk.
I elevtiden i virksomheden skal du på nogle skoleophold, hvor du får undervisning i fag mere målrettet det valgte speciale.
Uddannelsen starter i januar og august.
Uddannelsen tager op til 3 år, inklusive 2 års læretid i en virksomhed.
Du kan få lærlingeløn eller SU, afhængigt af hvor du er i uddannelsesforløbet.
Du skal have afsluttet 9. eller 10. klasse for at søge ind.
Nej. Der er ikke uddannelsesgaranti på uddannelsen.